Vidste du, at dit nervesystem har stor betydning for alt fra din fordøjelse og søvn til dit immunforsvar, dine følelser og kroppens evne til at restituere?

Vores nervesystem arbejder konstant, uden at vi behøver tænke over det. Det regulerer blandt andet vores puls, vejrtrækning, fordøjelse og reaktioner på stress.

En vigtig del af nervesystemet er det autonome nervesystem, som overordnet har to grene: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

De arbejder sammen, men har forskellige funktioner.

Det sympatiske nervesystem – kroppens overlevelsestilstand

Det sympatiske nervesystem er kroppens indbyggede alarmsystem, også kendt som fight or flight – kamp eller flugt.

Når hjernen registrerer en mulig fare eller en stressende situation, aktiveres dette system, og kroppen gør sig klar til at handle.

Det sker helt automatisk.

Fysiologisk sker der blandt andet følgende:

• Hjertet slår hurtigere, og blodtrykket stiger, så blod og ilt hurtigere kan transporteres rundt i kroppen.
• Blodtilførslen til musklerne øges, så vi er klar til at kæmpe, flygte eller reagere hurtigt.
• Luftvejene udvides, så mere luft kan passere ned i lungerne.
• Pupillerne udvides, så vi lettere kan orientere os.
• Fordøjelsen nedprioriteres, fordi kroppen bruger sine ressourcer på den akutte situation.
• Leveren frigiver glukose til blodet, så musklerne hurtigt får adgang til energi.
• Adrenalin og noradrenalin frigives, og ved længerevarende stress aktiveres også hormonelle systemer, der blandt andet øger produktionen af kortisol.

Det er en fantastisk overlevelsesmekanisme, når vi står over for reel fare.

Udfordringen er, at vores krop også kan reagere på hverdagens mange belastninger – deadlines, bekymringer, konflikter og følelsen af aldrig at have tid nok.

Kroppen skelner ikke altid tydeligt mellem fysisk fare og psykisk pres.

Hvad sker der, når kroppen er i alarmberedskab for længe?

Når stressresponsen aktiveres ofte eller gennem længere tid, kan det påvirke flere af kroppens funktioner.

Fordøjelsen kan blive forstyrret, søvnen kan blive dårligere, og musklerne kan føles konstant spændte.

Langvarig stress kan også påvirke immunforsvaret, hormonbalancen, koncentrationen og vores følelsesmæssige overskud.

Kroppen bruger mange ressourcer på at håndtere belastningen, og det kan gøre det sværere at restituere.

Det parasympatiske nervesystem – kroppens hvile og genopbygning

Det parasympatiske nervesystem kaldes også rest and digest – hvile og fordøjelse.

Hvor det sympatiske nervesystem gør os klar til handling, hjælper det parasympatiske os med at vende tilbage til ro.

En central del af dette system er vagusnerven, som forbinder hjernestammen med blandt andet hjertet, lungerne og store dele af fordøjelsessystemet.

Når den parasympatiske aktivitet øges, sker der en række fysiologiske forandringer:

• Hjerterytmen sænkes, så hjertet arbejder i et roligere tempo.
• Fordøjelsen stimuleres, blandt andet gennem øget aktivitet i mave og tarme.
• Produktionen af fordøjelsessekreter understøttes, så kroppen kan nedbryde maden og optage næringsstoffer.
• Kroppens energiforbrug ændres, fordi den ikke længere behøver prioritere akut handling.
• Kroppen får bedre betingelser for restitution, vedligeholdelse og reparation af væv.
• En roligere fysiologisk tilstand kan støtte følelsesmæssig regulering, så vi lettere kan mærke os selv og være nærværende.

Kroppen har brug for ro for at kunne hele

Det er særligt interessant, at vores fordøjelse, immunforsvar og kroppens vedligeholdelsesprocesser påvirkes af vores stressniveau.

Når vi spiser, skal kroppen kunne nedbryde maden, transportere næringsstoffer gennem tarmvæggen og bruge dem til blandt andet energi, cellevedligeholdelse og reparation.

Disse processer foregår hele tiden, men vedvarende stress kan forstyrre nogle af dem.

Det parasympatiske nervesystem understøtter flere af kroppens normale restitutionsprocesser. Det betyder dog ikke, at kroppen kun kan hele, når vi er afslappede – vores systemer arbejder sammen døgnet rundt.

Hvorfor er balancen så vigtig?

Vi har brug for begge dele af nervesystemet.

Det sympatiske hjælper os med at være aktive, reagere og klare udfordringer.

Det parasympatiske hjælper os med at finde ro, fordøje og restituere.

Et velfungerende nervesystem handler derfor ikke om konstant at være afslappet, men om at kunne bevæge sig fleksibelt mellem aktivitet og hvile.

I vores moderne samfund kan vi let komme til at tilbringe for meget tid i et forhøjet beredskab.

Når vi samtidig glemmer pauserne, kan kroppen få svært ved at finde tilbage til ro.

Hvordan hjælper vi nervesystemet tilbage i balance?

Heldigvis kan vi støtte kroppens naturlige regulering gennem små, bevidste valg i hverdagen.

Rolig vejrtrækning, tilstrækkelig søvn, ophold i naturen, pauser og rolige bevægelsesformer kan være med til at reducere oplevet stress.

Yoga, meditation og afspænding kan også være værdifulde redskaber til at skabe mere kropsbevidsthed og give nervesystemet mulighed for at falde til ro.

Det handler ikke om at undgå stress fuldstændigt. Det er hverken muligt eller nødvendigt.

Det handler om at skabe en hverdag, hvor kroppen også får tid til at restituere.

For vores krop er ikke skabt til konstant at være i overlevelsestilstand. Den har også brug for tryghed, hvile og plads til at genopbygge.

Kærlig hilsen
Nadia | BEYOGI 🌿