Vidste du, at du har en nerve, der forbinder din hjerne med både hjertet, lungerne og fordøjelsen?
Den hedder vagusnerven, som vi ofte taler om hos BEYOGI.
Vagusnerven kaldes også den vandrende nerve. Den er den længste af vores 12 kranienerver og løber fra hjernestammen ned gennem halsen og videre til kroppens organer.
Den er en vigtig del af vores parasympatiske nervesystem – også kaldet rest and digest.
Det er den del af nervesystemet, der hjælper kroppen med at finde ro, regulere pulsen og understøtte fordøjelsen.
Kroppen og nervesystemet hænger tæt sammen.
3 måder at støtte kroppens ro på
1. Brug åndedrættet
Træk vejret roligt ind gennem næsen, og lad udåndingen være lidt længere end indåndingen. Langsom vejrtrækning kan understøtte kroppens parasympatiske regulering.
2. Prøv yin yoga
Blide, støttede yogastillinger giver dig mulighed for at sænke tempoet og mærke kroppen. Du behøver ikke præstere noget – bare være.
3. Læg en øjenpude over øjnene
En blød øjenpude lukker lyset ude og giver en behagelig fornemmelse af tyngde, som kan hjælpe dig med at finde ro under afspænding og stimulere vagusnerveren.
Hos BEYOGI anbefaler vi øjenpuder fra NOBE Copenhagen.
Ro behøver ikke tage lang tid
Nogle gange er fem minutter med lukkede øjne, et roligt åndedræt og en pause fra dagens indtryk nok til at mærke mere ro.
For ro er ikke noget, vi skal præstere. Det er noget, vi kan give os selv plads til.
Kærlig hilsen
Nadia | BEYOGI 🌿
No responses yet