Hvis I gerne vil kontaktes så snart vi åbner op for nye børneyoga hold, så skriv jer på ventelisten her på siden

Namaste 


Børn er fødte yogier – Børn lærer via deres leg og udvikles her igennem.

Formål og intention med yoga for børn i en tidlig alder er at plante et frø som kan blomstre til værdifulde værktøjer og egenskaber for selvregulering, fysisk sundhed og mental styrke i fremtiden.

I børneyoga bliver alle børn set og hørt og der er ingen ”taber” eller ”vinder”. Der er ingen konkurrence og alle børn er på lige fod – og hvert enkelt barn har noget unikt at byde ind med.

Yogaens øvelser og koncepter lærer og hjælper børnene med at navigere og selvregulere når der er behov for det. Det giver børnene bedre mulighed for at skifte mellem høj-aktivitetsniveau og en rolig tilstedeværelse.

… som bl.a. kan betyde en bedre nattesøvn for barnet 🙂

I børneyoga bruger vi musik og rytmik, som er med til at skabe en sjov yoga oplevelse for børnene.

Her oplever de yogaens univers igennem leg, yogaøvelser, åndedrætsøvelser, partnerøvelser, koncentrationslege, afspændingsøvelser, nærvær og kreativ historie fortælling. Børnenes naturlige udvikling understøttes, samtidige med, at deres motorik og sanser stimuleres.

Vi har stor fokus på kreativitet og læringselementer i vores yoga undervisning og underbygger det med forskellige temaer. Temaerne er oftest baseret på årstiderne vi befinder os i, højtider/begivenheder vi oplever eller andet som f.eks. dyr, lande, havets univers, eller naturen.

Ved hvert forløb har vi et sideløbende projekt med børnene – eksempelvis;

  • at plante et frø i starten af forløbet, som vi ved hver undervisning følger. Vi lærer hvordan et frø bliver til en plante, hvordan vi passer på den og hvordan planter har sit eget liv, osv.
  • en magisk kasse som alle børn får udleveret ved første undervisning. Denne kasse gør børnene til deres egen ved at pynte den. Kassen bruger vi i undervisningen igennem hele forløbet, hvor alle børn får et minde eller en aktivitet de kan komme i kassen hver gang de har været til yoga. Kassen får de med hjem når forløbet er færdigt.


BEYOGI kids har altid en gennemgående rød tråd i hele forløbet, som børnene er med til at skabe og følge.

Det er vigtigt at vi lytter og passer på vores krop – det er her vi bor hele livet.

I børneyoga får børnene skabt gode vaner i en tidlig alder, som netop at lytte til sin krop. Børnene og familierne bliver en del af et fællesskab – et fællesskab hvor man lærer om respekt og omsorg for børn, voksne, dyr, planter og vores dejlige planet.

I børneyoga får vi:

  • Skabt gode vaner og lytter til vores krop
  • Lærer om ro og omsorg
  • Styrket koncentrationsevne
  • Stimulere kreativitet
  • Styrket fokus- og balanceevnen
  • Brugt en masse energi
  • Styrket kropsbevægelse
  • Selvregulering


Yoga er en gave vi alle kan tage med sig for livet, specielt vores kære børn – den næste generation som skal passe på denne planet.

SHALA

Vi glæder os til at byde dig velkommen og invitere dig indenfor i vores shala og yoga lounge.

Her er der fri benyttelse af alt vores yogaudstyr, som jævnligt bliver vasket og spritet af.

Vores yoga lounge er designet til dig, så du altid kan lande før og efter din yoga, eller hvis du har brug for at trække dig under undervisningen.

LOUNGE

Efter undervisningen vil der ofte være en lille forplejning klar, i form af vores økologiske te, snacks eller andet. Så du roligt kan nyde tiden efter din yoga før du skal videre med din dag. Alle vores deltager kan altid benytte vores yoga lounge før og efter yoga. Bemærk venligst at yoga loungen er designet til at være et roligt og afslappende sted.

Hos BEYOGI har vi ikke travlt.